Har der været plads på arbejdsmarkedet til mit høretab og mig?

Det korte svar er: JA det synes jeg der har, men det har bestemt ikke altid været problemfrit. Min hørehistorie er i korthed. Mæslinger i 3-4 års alderen. Høretab opdaget i folkeskolens screenings undersøgelser. Høreapparats bruger siden 3-4 klasse, men kun i timerne. Permanent høreapparats bruger siden 20 års alderen. Høretab på 45-60 db svingende op og ned på de forskellige frekvenser Min "opdragelse" som hørehandicappet har været præget af datidens normer, som de var i slut 60´erne og 70´erne. Jeg og andre skulle hjælpes som en del af velfærds samfundet, men det var ikke noget vi skulle...
Læs mere

Det er ikke altid muligt at have en dialog med de fagprofessionelle

Der tweetes idag bl.a om patienters erfaringer bringes tilstrækkeligt i spil, og om de får lejlighed til at stille de spørgsmål de gerne vil. På billedet vises undersøgelsesresultater, og det kan ses hvilke barrierer der er mod patientindragelse, som det opleves fra patientens side. Personale travlhed er topscore, men manglende viden om egen sygdom er også højt på listen. Jeg vil tilføje en mere: Når sundhedspersonalet taler til en på en måde, så det ikke er hørbart. Det har jeg selv været udsat for. For et par år siden pådrog jeg mig en infektion i øret. Det kom op til en weekend. Ø...
Læs mere

Har du talt med din familie om din høreudfordring?

Det gjorde jeg den anden dag. Det er ikke noget jeg har gjort særligt meget før, faktisk aldrig, og de taler heller ikke så meget om det. Hørelsen, det er nu er af den, er ligesom  et vilkår, der er sat nogle rammer, og de rammer  sættes der ikke så mange spørgsmålstegn ved. Og så skal man ikke underkende at det kan være svært at tale om sin høreudfordring. Jeg oplever det også er at tale om det, der er en svaghed, og det er aldrig rart. Denne gang var det dog en god oplevelse. Baggrunden for mine spørgsmål var en invitation til at deltage i Go`Aften Danmark. Min mulighed var at fortælle om...
Læs mere

Identitetskrise

Når man er ung, gennemgår man en periode i sit liv, hvor man skal finde ud af hvem man er, hvem man gerne vil være, og hvad man skal gøre med sit liv. Det er en kaotisk tid, hvor ens fremtid ikke altid står lige klar. Tager man den gnavende usikkerhed, og tilsætter en kræftsygdom opnår man en identitetskrise af dimensioner. For mit vedkommende fyldte netop identitetskrisen særligt i min bevidsthed under behandlingsforløbet. Lidt populært sagt, er jeg typen der ’aldrig var rigtig god til fodbold’ men derimod opfattede mig selv som særligt intelligent og lærenem. Disse træk fyldte...
Læs mere

Derfor skal der stilles krav til os med dårlig hørelse

Kan du huske fru Fernando Møhge fra Matador. Viljestærk kvinde der formåede at fylde et rum ud med sin tilstedeværelse, og sætte de øvrige skak mat, når der blev talt. Sin vilje fik hun, trods de problemer med sin hørelse som hun iscenesatte. Men dialogen var sparsom. Det er en almindelig metode som nogle kan benytte sig af. Når man alligevel ikke kan høre hvad der foregår, kan man lige så godt sætte sig på samtalen, og styre hvad der tales om. Der er nok mange der ikke formår at gøre det samme. Det kræver bl.a. pondus, ihærdighed, ligegladhed (med de andres opfattelse af en). Og så kræver...
Læs mere

Om at arbejde med kroniske lidelser i bagagen

Mange mennesker ser ikke min sygdom i det daglige. Når jeg er frisk, og i kontrol, har jeg lært mig selv en masse små teknikker, der allesammen understøtter muligheden for at leve min hverdag og stadig have et arbejde. I 2011 overgik jeg til flexjob, for at nedsætte min arbejdsbelastning og derved stress. Stress har i senere tid været meget undersøgt, da det sandsynligvis påvirker sygdomsudviklingen. Nu er jeg på nedsat tid, og det er jeg rigtig glad for. Jeg oplevede tidligere at jeg ikke kunne nå at restituere og blive frisk til næste dag, og når jeg kom til weekenden kunne jeg ikke nå at i...
Læs mere

Folks reaktioner og tips til at håndtere dem.

Som overskriften viser, vil jeg I dette indlæg skrive om folks reaktion på min epilepsi og hvordan jeg håndtere det. Man kan ikke undgå at møde nye mennesker på et og andet tidspunkt I sit liv, så derfor er man også nødt til at være på at folk kan have spørgsmål. Min epilepsi viser sig ved absencer/ vender det vide ud af øjnene og det kan godt se ud som om, at jeg ruller med øjnene af det personen siger og jeg derfor bliver misforstået. Den del af det har jeg oplevet rigtig mange gange og jeg har sikkert også mistet nogle bekendtskaber pga det, da jeg ikke er specielt åbent omkring det – med...
Læs mere