Har vi de rigtige incitamenter til at leve med vores høreudfordring

Den anden dag var dagens tema i avisen,  at motion og træning kan reducerer gener ved gigt. Det er sidenhen gentaget på dr.dk. Og vel at mærke mere effektivt end medicin. Forskellen mellem disse to terapiformer er så den indsats, som man skal lægge i det. Vil man bruge tid, kræfter og enegi på at træne, eller blot synke en pille. Vil man aktivt arbejde med sin sygdom, eller vil man passivt lade stå til og lade andre tilbyde at hjælpe, og fortælle hvordan man skal leve sit liv med sygdommen. Der er mange der gerne vil arbejde aktivt med deres sygdom. Som vil bruge tid og kræfter på motion. Mot...
Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen er på vej

Danske regioner har fremlagt en plan for en større omstilling af sundhedsvæsnet. Borgernes sundhedsvæsen kalder de det. Borgerne skal have mere indflydelse og større overblik over deres behandlingsforløb.  Og tilbuddene skal tilpasses den enkelte. Det lyder godt, det er ønsket og ventet. Planen kan læses her. Der er mange med sygdom hos sig selv, eller som pårørende, der gerne vil lære om sygdom, og især hvordan de kan leve med den, med mindst mulige begrænsninger. De vil gerne have de fornødne kompetencer af specialisterne i vores sundhedsvæsen. De efterspørger baggrundsviden, handlemuligh...
Læs mere

Høre du dårligt, høre du ikke til.

Det er en barsk overskrift. Men det er sådan det kan føles. Og det skal man jo så arbejde med, hvis man er ejer af et høretab. Overskriften er ikke min, men fra Politiken lørdag. d. 18 april. Det er noget af det bedste jeg har læst om at beskrive de vanskeligheder der forbundet med høretab, hørelsens helt specielle evner når den fungerer, og hvad der mistes når den ikke gør. Der er flere artikler, og de er en rigtig god indgang til at forstå de høreudfordredes vilkår. Men jeg savner noget om min egen rolle som ham der ejer et høretab, og delvist kompenserer ved at bruge høreapparater og ...
Læs mere

Tilbage på skolebænken.

Nu har jeg ikke sat mine ben på en skole med henblik på undervisning siden november 2013. Men i går gjorde jeg det jeg troede jeg aldrig ville komme til igen. Jeg gennemførte en hel skoledag fra kl 8-13. Og jeg er stolt! Jeg blev bange for at gå i skole da jeg fik diagnose på. Om folk ville bruge alt deres tid på og tænke og tale om mig bag min ryg. Når man tænker sig om ved man jo godt at det ikke er det alle andre bruger deres tid på. Men jeg var overbevist om andet. Jeg går pt på noget afklaring til fremtiden hvor jeg skal have tiden til og gå indtil jeg skal starte på HF til somm...
Læs mere

Astma og sygdomssyn i gamle dage. Del 1

Jeg har haft astma lige så længe jeg kan huske tilbage. Diagnosen fik jeg da jeg var to år. Det er 53 år siden. Behandlingsmulighederne og de medicinske tilbud var ikke store da jeg var barn. Der var dels en tilgang som vi lærte i familien: undgå at provokerer udløsningen af et anfald. Og der var det man kalder de-sensibilisering. De-sensibilisering skulle reducere risikoen for et astma  anfald udløst af allergi. Tanken var, at man ved at udsætte barnet for meget små doser af de stoffer det ikke kunne tåle, ville øge modstandsdygtigheden overfor stoffet. Ikke en dårlig tanke. Men et mege...
Læs mere

Opvokset i kernefamilie, endte med depression. hvordan det?

Jeg fik i en alder af 18 konstateret depression. Jeg var depressiv længe før det. Men tog mig først mod til og komme til læge der. Hvordan det er for mig og være depressiv? Det er en rutschetur uden lige. Den ene dag er jeg i højt humør og hele verdenen kan bare komme an. De næste 5 dage tuder jeg konstant.   Hvad der skyldes min depression ved jeg ikke helt. Det er en masse "små" ting som går og hober sig op inde i en. Min er startet tilbage i 2006 tror lægen og jeg.  Min far blev alvorligt syg da han blev ramt af 2 blodpropper i hjertet oven i hinanden. Episoden står meget k...
Læs mere

Astma og sygdomssyn. Del 2

På et tidspunkt begyndte der at komme medicin til os med astma. Slut 60´erne begyndelsen af 70´erne. Det ene var mod allergi, antihistaminer hed gruppen af præparater, den anden var mod anstrengelses udløst astma, bronkie udvidende inhalations præparater. Min allergimedicinen hed Trinistan. En lille hvid piller der var glat på overfladen. Den virkede godt. Den hjalp hurtigere og bedre mod allergi end de-sensibiliseringen gjorde. Desværre havde den en stor bivirkning. Jeg blev træt, ustyrlig træt, når jeg tog den. Så når jeg skulle i skole, havde jeg mit morgen ritual der bl.a. bestod i at t...
Læs mere

Udvikling af den kompetente patient

Bente Klarlund skriver i sin klumme om den kompetente patient. Det er de patienter der søger viden og som vil have en dialog som ligeværdige med deres læge, og som vil være med til at bestemme over deres behandlingsforløb. Bente Klarlund opfordre til at anerkende at der er en lægelig autoritet som ved bedst,  som bl.a.har mange kilder at trække på, hvis autoritetens egen viden slipper op. Eksperter er godt. Det er vidende mennesker der kan udvidde horisonten. De ved hvad de taler om, og ved hvad de ikke ved. Eksperter bliver brugt som rådgivere, eksempelvis arkitekter i samarbejdet med bygh...
Læs mere

Testperson – hvordan fungerer det

Jeg har været testperson i over 25 år. Det har været spændende, udviklende og somme tider også ret udfordrende. Det startede tilfældigt. Jeg var til et besøg på mit daværende hørecenter der i firserne lå på Bispebjerg Hospital. I et montre lå der forskellige typer af høreapparater, heriblandt et sæt af apparater der var bygget så de kunne være i øregangen. De interesserede mig ud fra et æstetisk synspunkt. De fyldte mindre og var ikke så synlige. Så jeg spurgte om hvordan jeg kunne komme i betragtning til et sådan sæt høreapparater. Svaret var at det var muligt, hvis jeg blev forsøgsperson....
Læs mere

Mere lærings mulighed til børn med vanskeligheder

Mette Bau har skrevet en bog om livet som mor til sit døv-fødte barn. Bogen hedder Tal til mig nu. Jeg har ikke læst bogen, men allerede nu giver den en spændende offentlig debat link.En debat der dog ikke er tilsigtet fremgår det af facebook. Det er en lidt nørdet diskussion om hvorvidt man skal have tale hjælp eller tegnsprogshjælp hvis man får indopereret et Cochlear Implant (En forstærkning der er indopereret i hovedet). Desværre bliver debatten så til en kamp mellem organisationer, i stedet for det centrale, nemlig at man som forældre ikke får den hjælp fra kommunen der er behov for, men...
Læs mere