Måned: juli 2015

Min historie del 4

Udgivet den af Lærke Boye Jakobsen
Af Lærke Boye Jakobsen Onsdag den 3. marts 2010 ændrede alt sig. Jeg husker tydeligt hvordan jeg var mødt ind om morgenen – klar til en ny skoledag. Vi have dansk i de to første timer og da vores lærer var kommet hjem, havde vi hende. Hun var en af dem som gik ind for at vi fik rørt os og fik frisk luft mellem timerne, så hun sendte os derfor ud for at gå en tur. Det skal lige siges at der var is over det hele og at sneen ikke længere var sne, men store isblokke. Nå, men vi gik udenfor også selvom der var mange protester. Jeg gik, som altid, alene og de andre gik selvfølgelig sammen. Jeg h...
Læs mere

Roller i et ægteskab, i ferien

Udgivet den af Michael Pedersen
Af Michael Pedersen Vi er lystsejlere, og har været det i mange år. Det har vi brugt vores ferier på, både sommer og efterår, og de ledige weekender og helligdage. Med et travlt arbejdsliv, 3 børn og et hus og have der også har skulle passes, har vi ikke altid fået drøftet vores opgaver og vores roller ombord på båden. Vejrudsigten har vi altid fulgt med i, men meget andet har vi taget som det kommer. De sidste par år har vi sejlet alene, efter at have sejlet 15 år med børn ombord. Børnene er blevet voksne, og vil lige nu ikke med på sejlerferie. Helt konkret har det betydet at vi har m...
Læs mere

Tynd pige fanget i tyk piges krop

Udgivet den af Charlotte Christensen
Af Charlotte Christensen Ser jeg mig selv som tyk hvis jeg forestiller mig selv? - Nej det gør jeg bestemt ikke. Føler jeg at andre ser mig som en fed person når jeg krydser dem f.eks. på gågaden? - Nej det gør jeg bestemt ikke. Er jeg tyk? - Ja det er jeg bestemt. Er du ked af at være tyk? - Ja meget når jeg kommer i tanke om det. Kan tykke mennesker være lykkelige? - Nej ikke i min optik (Undskyld hvis jeg støder nogen.) Ligemeget hvad jeg fortæller mig selv.  Så er jeg ikke lykkelig som tyk. Tvært imod. Jeg er flov over min krop når jeg skal konfronteres med den.. Jeg h...
Læs mere

Maskefjæs

Udgivet den af Nina Klitgaard
Af Nina Klitgaard Jeg har tit fået at vide, at man ikke kan se på mig, at jeg er syg. Det tror jeg er rigtig nok. Jeg har nemlig lært mig selv at skjule mine symptomer for omverden. Det er for det meste lykkes, men til tider har det været så slemt, at jeg simpelthen ikke har kunne skjule det. Det er også dem, der kender mig aller bedst, der kan se det først. Min fætter sagde engang til sin mor, min faster, da hun fortalte, at jeg ikke havde det særlig godt, "men hun smiler jo altid", og det er sandt - for det meste. Jeg holder min maske eller facade oppe ved at smile og sige at alt er godt,...
Læs mere

Min historie – del 3

Udgivet den af Lærke Boye Jakobsen
Af Lærke Boye Jacobsek 6. klasse gav jeg for alvor op. Den psykiske vold/terror blev så gennemtrængende og hård at jeg blot lod dem tyrannisere mig. De tog mit pandebånd, holdt det højt over deres hoveder, så jeg ikke kunne nå, da jeg ikke var så høj. De kastede rundt med det og gjorde generelt alt hvad de kunne for at såre mig. Der var kostekrig og lamme undskyldninger. Folk der vendte ryggen til og ikke mindst min ”bedsteveninde”, som allerede i 5. havde trukket sig lidt, men nu trak sig helt og hoppede med på mobbevognen. Sidste dag inden sommerferien husker jeg at de igen havde været...
Læs mere

Så er jeg her igen

Udgivet den af Nina Klitgaard
Af  Nina Klitgaard Så er jeg her igen. Her betyder altså Brønderslev psykiatriske sygehus. Jeg var her sidst for 2 måneder siden, og den indlæggelse varede i 3 måneder. Det var hårdt, for det er ikke let arbejde at være psykisk syg. Det kræver sin kvinde/mand at være psykisk syg. Der er et ordsprog, der siger "det der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere". Det kan der også være noget om, men jeg tænker, at man skal være ufattelig stærk for at klare og komme igennem en psykisk såvel som fysisk sygdom. Men lige nu er jeg ikke stabil og stærk nok til at klare det uden professionel hjælp, o...
Læs mere

Vidne til et trafik drab.. eftervirkninger

Udgivet den af Charlotte Christensen
Af Charlotte Christensen I marts måned var jeg og kæresten og en kammerat vidne til et trafik drab. Siden da, ja der har mit hoved ikke fungeret optimalt. Den facade jeg havde fået bygget op så min hverdag hang sammen hver dag forsvandt fuldstændig og jeg skulle begynde forfra med mig selv. Jeg kunne stå midt i opvasken og så pludselig hyperventilere og bryde sammen. Bare ligge på gulvet i fosterstilling og græde. Nogle gange i 15 minutter andre gange i 2 timer. Nogle dage kom min kæreste hjem og fandt mig grædende på gulvet. Der var som sådan Ingen grund til at jeg græd. Jeg var b...
Læs mere

“Du duer ikke til noget”

Udgivet den af Nina Klitgaard
Af Nina Klitgaard "Du duer ikke til noget!", "Du kan ingenting" osv. er hvad nogle af  mine stemmer siger til mig. Det er specielt stemmen Henrik og hans medløbere. Der er ca. 20 medløbere, som bare giver Henrik ret i, hvad han siger og gentager alt. De føles meget negative. Jeg har dog også en kvindelig stemme, som hedder Ziena, som modsiger Henrik og hans medløbere. Hun er faktisk dejlig at have, selvom det lyder mærkeligt at det kan være rart at have en stemme. Men det jeg egentlig vil fortælle er, hvad det gør ved mig, at jeg hele tiden får at vide, at jeg ikke kan noget. Det er utrolig...
Læs mere

Min historie – del 2

Udgivet den af Lærke Boye Jakobsen
Så startede vi i 3. klasse. Ingen nye lærere, udover en enkelt i engelsk, da dette også var et nyt fag. Det hele startede ud meget fint, men en dag startede A i klassen igen. Den struktur der efterhånden havde formet sig i klassen blev smadret og der kom mere gang i pigefnidderen end nogensinde før. Det første halve år gik forholdsvist hurtigt og jeg husker ingen konkrete episoder herfra. En dag i januar havde jeg ondt i maven, men valgte at tage i skole uanset, da jeg synes jeg havde haft nok sygedage. Jeg måtte dog overgive mig og ringe til min mor som hentede mig allerede klokken 10. Altså ...
Læs mere

Den svære balancegang…

Udgivet den af Helene Lykke Egvang
Det føles som om alt i mit liv handler om balance siden sygdommen kom på banen. Balance i humøret, balance i energien, balance mellem lyst og pligt, balance mellem lyst og hensyn til min sygdom... Nu er det f.eks. et par uger siden jeg har skrevet noget her. Det er fordi der har været en masse tunge ting jeg skulle og jeg har været nødt til at prioritere hvor jeg bruger min energi og mine mentale kræfter. Jeg elsker at skrive og det hjælper mig at sætte mine tanker på skrift. Men det kræver også at jeg kan samle tankerne, plus at det jo er ting der er svære jeg skriver om, så det kan o...
Læs mere