Måned: august 2015

Hvordan jeg lærte: Mundaflæsning

Udgivet den af Michael Pedersen
Af Michael Pedersen Det kan jeg svare helt præcist på. Ved at gå til undervisning på Valby skole i de små klasser i folkeskolen. Det er mange år siden. Det var ene undervisning jeg gik til. Jeg kan ikke huske noget om der var følelser forbundet med at gå til undervisningen. Det var bare noget jeg skulle. Jeg lærte at genkende bogstaver på mundens udformning, og at der er nogen bogstaver der ligner hinanden. Munden ser ens ud når man sider d, e og g. Men tungen smælder mod ganen når der siges d og der er et lufttryk på, tungen lægger sig mod kindtænderne i overmunden når der siges e, o...
Læs mere

En sommer og halvandet døgn…

Udgivet den af Lærke Boye Jakobsen
Af Lærke Boye Jakobsen Nu er sommeren snart ovre – august nærmer sig sin slutning og snart hilser efteråret. Jeg har tilbragt min sommer på en psykiatrisk afdeling. Og et par nætter på somatiske afdelinger. Et par ture på skadestuen. Men udover alt det har jeg været i sommerhus med min familie. Det var så rart at komme væk fra psyk, væk fra vikarer, væk fra syge mennesker og væk fra sygdom. Jeg havde en pause de 4 dage vi var væk. Og det var så dejligt. Så 4 dage ud af min sommer har været gode! Og det er dem man skal samle på indtil man har en hel bunke! Ellers har jeg tilbragt en masse ti...
Læs mere

Kognitiv terapi og mindfullness.

Udgivet den af Nilas Steensen
Af Nilas Steensen Jeg har tidligere skrevet om hvor essentielt jeg føler samtaler med psykologer kan være for at komme igennem en kræftbehandling. For mig foregik disse samtaler som kognitiv terapi. Kognitiv terapi handler om at blive opmærksom på de adfærdsmønstre man selv udviser i bestemte situationer. Man bliver med andre ord i stand til at se hvordan man strukturerer sin opfattelse af verden og på hvordan man plejer at reagere i bestemte situationer. Ved at blive opmærksom på disse mønstre kan man blive i stand til at bryde dem, i det omfang de påvirker en negativt. Mindfullness hand...
Læs mere

Hvad skal man(d) finde sig i?

Udgivet den af Michael Pedersen
Jeg har haft flere mandefællesskaber siden ungdommen. Ikke på arbejdspladsen. Som uddannet sygeplejerske, og et arbejdsliv i sundhedssektoren, har jeg været mand i en kvindeverden. Men blandt venner har jeg haft flere. Der har været lad os gå en tur i byen, prøve forskellige værtshuse, og se hvor lang tid vi kan holde fællesskabet. Vi var tre, havde det sjovt og til sidst gled det i baggrunden. Vi ses nu overvejende med ægtefæller og kærester. Jeg tænkte ikke så meget over min hørelse, og hvad jeg ikke kunne høre på det tidspunkt for mere end 20 år siden. Og når vi kun var tre, snakkede vi ikk...
Læs mere

Vi skal lære at mestre høre- og kommunikationsmæssige svagheder

Udgivet den af Michael Pedersen
Kerstin Plessen der er professor indenfor Børne- og ungdomspsykiatrien, blev i marts måned interviewet i anledning af tildeling af et fast professorat på Københavns universitet . Hun siger bl.a. - Fx studerer vi børn med Tourette-syndrom og kan i MR-skanningerne iagttage præcis, hvordan de er i stand til at aflede deres følelser og tanker, så de begrænser deres anfald. Efterfølgende kan vi arbejde med dem, så de lærer at mestre disse teknikker individuelt og dermed give dem et bedre liv med sygdommen, forklarer Kerstin Plessen. Hele interviewet kan ses her Det er meget spændende at der er f...
Læs mere

Hvordan jeg håndterer, når jeg bliver korrekset

Udgivet den af Michael Pedersen
Af Michael Pedersen Jeg ved hvad jeg høre, og får omsat til ord jeg kan forstå. Jeg ved , jeg høre ord jeg forstår, men ikke synes høre hjemme i den sammenhæng der tales i. Jeg ved også at jeg ikke høre alt. Men af gode grunde ved jeg ikke, hvad jeg ikke høre. Det er koncentreret at følge med i social snak, der kan være som at poppe popcorn. Uforudsigelig hvor den bevæger sig hen. Engang imellem tager jeg en slapper, ser interesseret ud, høre ikke efter, og lader hovedet hvile. Her ved jeg der er noget jeg ikke høre. På tomandshånd er dét svært at praktiserer i en samtale. Her er jeg ...
Læs mere

Kørekort – Ikke når du er epileptiker

Udgivet den af Christine Persson
Af Christine Persson Fordi at jeg fik konstateret epilepsi så sent har lægerne hele tiden sagt til mig, at jeg nok vil have epilepsi resten af mit liv og derved aldrig ville kunnet få kørekort. Det har sådan set aldrig rigtig gjort mig noget indtil for et par år siden, hvor der bare begyndte at være så mange grunde til at have et kørekort. For eksempel er det rigtig smart at have et kørekort nytårs aften hvor alle ens venner har været ude at drikke, mens jeg forbliver ædru og jeg derved ville kunnet køre dem hjem. Eller når man står og skal flytte og enten skal have alle sine ting flyttet ...
Læs mere

Min historie – del 5

Udgivet den af Lærke Boye Jakobsen
Af Lærke Boye Jacobsen Første dag på gymnasiet var jeg spændt. Jeg var bange for at møde nogen fra min gamle klasse, for tænk hvis de ville gøre mig ondt. Jeg mødte nogen, de sagde ikke noget og jeg sagde ikke noget, men bare synet af dem eller tanken om dem, kan gøre mig bange, angst og helt syg. 1.g gik nogenlunde. Jeg begyndte at få venner og samtidig havde jeg succesoplevelser til sjipning. Her var jeg nu både på konkurrenceholdet og opvisingsholdet - hvilket var rigtig stort for mig. I marts var jeg i Singapore som en af de 10 udvalgte elever – en fed oplevelse jeg aldrig vil glemme og...
Læs mere

Psykolog-effekten:

Udgivet den af Nilas Steensen
Af Nilas Steensen Forleden kom jeg i kontakt med nogle unge med kræft tæt på kroppen gennem det usandsynligste af medier. Jeg sad en aften og spillede et computerspil på internettet og skrev med nogle fyrer i spillet. Efter at have udvekslet navne, fandt de frem til min blog og begyndte at spørge til den, og vi faldt i snak.   Det viste sig, at den ene havde familie der var ramt af kræft, og på den måde kunne relatere til bloggen og dens indhold. I løbet af ingen tid havde han læst samtlige indlæg, og det ledte til en dybere samtale om kræft, behandlingen mv.  I løbet af ingen tid hav...
Læs mere