Måned: januar 2016

Hvad der ikke dræber dig..

Udgivet den af Nilas Steensen
Jeg er for nyligt gået i gang med at skrive jobansøgninger i håbet om at finde et studierelevant arbejde. I denne forbindelse har jeg stået i et dilemma: Skal jeg fortælle om mit sygdomsforløb eller ej? På den ene side frygter jeg at blive frasorteret på forhånd: Hvorfor skulle man vælge at ansætte en der har været dødeligt syg, når man kan vælge et hav af andre kandidater som ingen sygdomsproblemer har haft? På den anden side har jeg et ’hul’ i mit CV på 2 år, hvor jeg - på papiret - intet har lavet, på trods af, at jeg kæmpede hårdere end noget andet tidspunkt i mit liv. Jeg kan mærke, at...
Læs mere

Jeg har lært at prioriterer så jeg høre det jeg skal høre

Udgivet den af Michael Pedersen
Kort før årtusindeskiftet, havde jeg en lyttemæssige oplevelse jeg stadigvæk kan huske. Jeg var blevet oversygeplejerske i ´98 på en stor medicinsk afdeling, efter at have været afdelingssygeplejerske i en årrække. Avancementet medførte et dramatisk skift i hvad der blev krævet af mit overblik, og i antallet af ny mennesker jeg skulle mødes med. Det var ret hårdt i starten, bl.a fik jeg en hovedpine der var placeret præcist det samme lille sted dag efter dag. Den forsvandt efter et par måneder, og er ikke vendt tilbage siden. Overblikket faldt på plads, og jeg lærte organisationen at kende. Je...
Læs mere

 Kampen om livet. 

Udgivet den af Nilas Steensen
I December var jeg til kontrol på rigshospitalet som så mange gange før. Det var min faste halvårlige kontrol, dog peppet op af en lungefunktionstest og en knoglescanning; ikke noget videre udsædvanligt for en garvet hospitalsgænger.  Inde til lægekonsultationen skulle det dog vise sig, at der ventede mig en overraskende nyhed.  Da jeg kom op på afdelingen, efter at have været igennem alle undersøgelserne, fik jeg angivet et tidspunkt min faste læge ville være klar til at se mig: Standard procedure.  Tidspunktet oprandt… og passerede; min læge var mere forsinket end normalt. Da hun en...
Læs mere

Familien nedprioriteres i min kommunikation om høretab.

Udgivet den af Michael Pedersen
I erhvervslivet kaldes det en elevatortale eller et pitch. Det er defineret som en kort tale, hvor man kan forklarer en investor eller en kommende samarbejdspartner om sin ide med sit produkt. De skal kunne forstå det så godt at de synes det er en god ide, og nysgerrige efter at vide mere. Læsere der ser Løvens Hule på DR 1, vil kende det fra de enkelte iværksættere der skal præsentere deres ide for Løverne. Når jeg skal fortælle om mit høretab, tænker jeg lidt i samme retning. Jeg skal vække interesse for mit høretab, så det bliver lettere for andre at forstå, så de kan hjælpe mig med at hør...
Læs mere

Bruger vi de rette incitamenter

Udgivet den af Michael Pedersen
Styringsredskaber til incitamenter i organisationer er et spændende område at dykke ned i. Indenfor den offentlige sektor, har NPM (new public management) været fremherskende i en længere årrække. Der har været fokus på offentlig drift, produktion og overholdelse af de tildelte midler. Der har sideløbende kørt en effektiviserings bølge. Resultatet har været en meget effektiv offentlig sektor, målt på de opstillede parametre. Indenfor hospitalsvæsnet har det betydet hurtigere patientforløb, kortere indlæggelser, flere ambulante besøg per medarbejdere og flere afsluttede patienter. Udviklinge...
Læs mere

Vi holder talerækken på ledermødet

Udgivet den af Michael Pedersen
Noget af det værste jeg kan blive udsat for, er når to eller flere mennesker taler i munden på hinanden. Når der kæmpes om at få opmærksomhed, kæmpes om at blive hørt. Det kan jeg ikke honorerer. Jeg har to øre, men kun en hjerne der skal modtage det, der bliver sagt og kun en mund at svare med. Jeg synes ellers det er gået nogenlunde i mit arbejdsliv, med at få hørt det jeg skal høre.  Mine kollegaer har godt nok tit en elendig hukommelse, men de tager det hensyn de skal, når jeg så igen beder dem om det. Det gælder til møder, det gælder når jeg bliver afbrudt mens jeg taler med andre og d...
Læs mere

Når frygten spænder ben for mulighederne…

Udgivet den af Helene Lykke Egvang
Så kom vi ind i det nye år. Jeg blev udskrevet d. 20 december og har haft det overraskende godt siden. Jeg har haft en hyggelig jul med min mor, et sjovt nytår og nogle ganske okay dage ind i mellem. Det er meget mærkeligt og noget jeg ikke selv helt forstår, men det sker igen og igen... Jeg får det bedre omkring nytår. Jeg tør ikke selv tro på det, men alle omkring mig siger de kan se en forandring. Nu kan jeg bare krydse fingre for at det holder... Netop det med at jeg ikke tør tro på, at jeg kan få det bedre fylder meget lige nu. Jeg er konstant bange for hvornår den næste "tur" komm...
Læs mere

Kontrollen uden kontrol

Udgivet den af Lærke Boye Jakobsen
  En grum lugt, af svært deprimeret teenager, der hverken lufter ud eller går i bad. Ikke fordi teenageren ikke vil – men simpelthen fordi teenageren ikke engang kan overskue et ganske almindeligt toiletbesøg. En teenager, som konstant fryser og derfor har gemt sig under 2 tunge dyner – og gemmer sig der hele dagen. En teenager, der er så ked af livet, at pillerne ligger gemt under hovedpuden og barberbladet er gemt på kroppen og i skuffen - lige ved siden af sengen. Klar til brug. En teenager, der synes, at mad er en overvurderet ting og derfor ikke spiser. Ikke fordi teenageren ikke ...
Læs mere