Høreapparater til spædbørn, hvor hørelsen måles ved hjerneaktivitet

Mit høretab blev identificeret i den tidlige folkeskole. Den årlige lægeundersøgelse der også indebar et check af hørelsen fandt at min hørelse ikke var i top.

Undersøgelsen var lavteknologisk. Jeg fik et par hovedtelefoner på, undersøgelses apparaturet, en avanceret båndoptager og forstærker blev anbragt bagved mig, og så skulle jeg række en arm i vejret når jeg kunne høre en tone. Venstre arm op når det var venstre øre, og højre arm op når det var højre øre.

Det er over 45 år siden, og nogen steder foregår det stadigvæk på denne måde. Mine egne erfaringer de sidste mange år, er at jeg placeres i et lydisoleret rum, får en prop i hvert øre der kan sende lyd, og en knap jeg kan trykke på, når jeg høre en lyd. De største teknologiske fremskridt er altså at forhindre uvedkommende lyd i forstyrre testen, og at jeg kan trykke på en knap i stedet for at række armen op. Det er ikke store fremskridt på 45 år.

Og testen er dødssyg. Jeg bryder mig ikke om den. Den tager tid, jeg keder mig, den kræver koncentration og endelig bliver jeg hele tiden udstillet for mig selv. Jeg høre altså dårligt.
Dødssygt.

Nu er der måske en ny spændende udvikling på vej.
Jeg har netop deltaget i en forsøg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby, hvor formålet er at skabe data der kan identificerer aktivitet i hjernen, der er udløst af lyd.

Det har perspektiv, hvis det bliver fremtidens måde at finde frem til karakteren af et høretab på.

Jeg kan forestille mig hvordan det kan være:
– Et spædbarn får placeret nogle øretelefoner i øregangen.
– Det sættes elektroder på nogle målesteder
– Spædbarnet udsættes for nogle lyde
– Hjerneaktiviteten måles, og der justeres på volumen ud fra denne aktivitet
– Software beregner data og identificerer høretabet
– Et høreapparat kan nu indstilles, og give lyd til spædbarnet

Det er fantastisk

Min deltagelse i forsøget er mindre fantastisk. Faktisk skulle jeg helst sove. Enhver aktivitet vil udløse hjerneaktivitet. Især skal jeg slappe af i hovedet og halsens muskler

Konkret er jeg mødt op på DTU tre gange. Hvert besøg har varet cirka 2 timer.
Under det første forsøg, skulle jeg have målt min hørelse, fortaget en trykprøve af øregangen samt cirka målt afstanden ind til trommehinden.
Under de to næste besøg skulle jeg have målt min hjerne aktivitet når der var lyd på. Jeg blev placeret på en briks i et lille rum på cirka 3×3 meter. Der blev placeret en elektrode bag hvert øre, en i panden og en under højre øje. En tynd slange hvor lyden kommer ud af, lægges ind i øregangen, ganske tæt på trommehinden. Under andet besøg i venstre øre, under tredje besøg i højre øre. Og så skal jeg igennem 6 sektioner af hver 15 minutters varighed. I hver sektion er der en lyd i øret. En variant er en susen i forskellige lydstyrker. En anden er uforståeligt maskinsprog.
Under den samlede tid på 1½ time i rummet, er lyset slukket og døren næsten lukket. For ikke at fryse får jeg et tæppe over mig. Efter hver sektion tjekkes elektrodernes placering. Ellers ligger jeg alene, med konstant lyd i øret.

Lykkedes det mig at ligge stille – næsten
Lykkedes det mig at falde i søvn – i korte perioder
Synes jeg det var det kedeligt at ligge i rummet – MON ikke
Vil jeg gøre det igen – helt sikkert. Alt hvad der kan hjælpe til at give bedre hjælp til os med en høreudfordring vil jeg gerne støtte.

 

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.