I bilen hørte jeg bedre end hustruen, der høre helt normalt!

Samtale i en bil er for det meste no-go for mig, når det er mig der køre. Jeg kan ikke dreje hovedet og mundaflæse den der taler, så jeg er helt afhængig af hørelse og høreapparater. Og hørelsen er ikke særlig god. Jeg har et tab på mellem 45 og 55 db, lidt svingende på de forskellige toner.
Og så har jeg høreapparater der skruer ned for forstærkningen, når den indkomne lyd bliver for høj. Det kan jeg typisk mærke når jeg køre på motorvejen i bil. Efterhånden som farten øges, kommer der mere og mere vindstøj, motorstøj og støj fra dækkene. Og samtidig skal jeg skrue mere og mere op for radioen, da høreapparaterne skruer ned så støj fra dæk, vind og motor mindskes.

I dag er jeg chauffør for hustruen, der både arbejder på computerne mens vi kører, og er med på et skype møde på sin Ipad. Og det er lyden fra mødet jeg kan høre, og høre bedre end Tina kan.
Lyden i en Ipad er ok til det meste, men det er begrænset hvor store højtalere man kan bygge ind. Så nogle begrænsninger er der. Og jeg plejer ikke at kunne forstå tale særligt godt, medmindre jeg skruer ret højt op.

Så mens vi stryger af sted for fulde gardiner,  i vores lille hvide Aygo med den lille motor og den ikke særligt godt lydisolerede kabine. Og lægger km efter km bag os på motorvejen over Fyn, starter Tinas møde. Og hun har svært ved at høre hvad der bliver sagt, med al den baggrundsstøj der er i bilen, så der er vist skruet helt op for volumen, og alligevel er der noget der er svært at høre.
Jeg kan derimod høre næsten det hele! Både det som Tina siger og det som de to andre møde deltagere svare. Uden mundaflæsning og samtidig med jeg koncentrerer mig om kørslen i den tidlige formiddags trafik på motorvejen. Det er en stor positiv overraskelse.

Jeg har tidligere fået forklaret at min høreapparats producent arbejder med tale genkendelse og med reducering af lyde der kan virke forstyrrende på at høre og forstå tale. I dette tilfælde virkede det helt optimalt.

 

 

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.