Accept, måske?

Det er længe siden jeg har skrevet sidst. Det er ikke fordi jeg ikke har mere på hjerte, men jeg har bare ikke haft motivationen, koncentrationen eller inspirationen. Jeg kan kun skrive når inspirationen lige rammer. Nu er det november.¨ Og jeg er indlagt for anden gang dette efterår. Jeg var lige inde og vende i lidt over to uger i starten af oktober. Der gik kun fire uger fra jeg blev udskrevet til jeg endte her igen. Jeg ved ikke hvorfor det bliver ved med at gå galt. Jeg vender og drejer det hele utallige gange hver dag, men jeg aner simpelthen ikke hvad det er der sker. Sel...
Læs mere

De depressive “leftovers”

Jeg har haft 12 svære depressioner på 11 år. Og flere lette eller moderate ind i mellem. Det sætter sine spor. Normalt tænker jeg på de kognitive vanskeligheder når jeg tænker over hvad følgevirkninger depressionerne har haft. Men den sidste tid er jeg blevet opmærksom på andre ting jeg ikke er sluppet af med. De to primære er tankerne om mig selv og frygt. Jeg tænker altid meget negativt om mig selv under depression. Det er et helt normalt symptom. Det kan være alt fra at jeg er tyk, grim og/eller dum, til at jeg er skyld i alverdens ulykker og at verden ville være et bedre sted u...
Læs mere

Hypomanien der kom snigende…

Jeg er lige kommet hjem. Jeg har været til arrangement med EN-AF-OS og havde en super aften. Men da jeg sad i bussen på vej hjem, hvor tankerne flyver vidt omkring, gik det op for mig at jeg er hypoman. Og godt på vej til enten at crashe eller blive så manisk at jeg ikke er til at nå. Erkendelsen kom pludseligt, men nu når jeg ser på det udefra er det soleklart. Og både min mor og psykolog enten ved det eller har mistanken. Min psykolog spurgte mig direkte den anden dag om jeg var manisk. Jeg svarede nej da, det kørte fint og jeg følte bestemt ikke det gik for hurtigt. Men der er mange ...
Læs mere

Det bipolare overraskelseselement…

Nogle gange føles livet okay. Som om tingene begynder at løse sig og vejen fremad er mere overskuelig. At vejen fremad længe har været fyldt med forhindringer, men nu ser lidt mere ligetil ud. Og så rammer sygdommen. Igen. Onsdag i sidste uge, for bare 9 dage siden, var jeg positiv, jeg havde håb, jeg glædede mig til at skulle starte til træning ved fysioterapien, jeg nød at der var ting i min kalender næsten hver dag... Torsdag gik et eller andet skævt. Jeg begyndte at græde om formiddagen og fik så meget angst at jeg måtte aflyse min psykolog tid over middag. Men jeg kom ud til hest...
Læs mere

Når frygten spænder ben for mulighederne…

Så kom vi ind i det nye år. Jeg blev udskrevet d. 20 december og har haft det overraskende godt siden. Jeg har haft en hyggelig jul med min mor, et sjovt nytår og nogle ganske okay dage ind i mellem. Det er meget mærkeligt og noget jeg ikke selv helt forstår, men det sker igen og igen... Jeg får det bedre omkring nytår. Jeg tør ikke selv tro på det, men alle omkring mig siger de kan se en forandring. Nu kan jeg bare krydse fingre for at det holder... Netop det med at jeg ikke tør tro på, at jeg kan få det bedre fylder meget lige nu. Jeg er konstant bange for hvornår den næste "tur" komm...
Læs mere

Så gik den ikke længere…

316 dage... Så længe klarede jeg den udenfor hospitalet i denne omgang. Forrige fredag blev jeg indlagt igen. Depressionen blev til blandingstilstand, min søvn gik helt af helvede til og jeg havde daglige "sammenbrud" med stærke selvmordstanker. Så da jeg kom ned til min psykolog fredag middag, kom ideen om den brugerstyrede seng hurtigt op. Brugerstyret seng (eller patientstyret indlæggelse) er et tiltag hvor man kan komme ind udenom modtagelsen, jeg skal bare selv ringe og snakke med afdelingen og hvis der er plads kan jeg komme. Jeg har denne mulighed fordi jeg har skrevet en kont...
Læs mere

Kl. 01.53 natten til en mandag…

Så ligger jeg her igen. I min seng, under dynen, klar til at sove. Faktisk tog jeg den første beroligende og sløvende medicin kl. 21 og indslumringspillen omkring 22.30. Men det virker åbenbart ikke for nu er kl. 01.53... Jeg er egentlig træt, faktisk også søvnig, men jeg kan bare ikke finde roen til at slukke for distraktionerne. Så længe serierne kører på computeren og jeg har liv i candy crush er det muligt at holde tankerne på afstand. Men når de og lyset slukkes, virker min sluk knap ikke. Det er som om min hjerne bare kører sit eget løb. Jeg kan føle jeg er lige ved at falde i søvn, o...
Læs mere

Jeg vil ikke mere….

Af Helene Lykke Egvang Jeg vil ikke det her mere... Jeg vil ikke være syg... Jeg vil ikke være hæmmet... Jeg vil ikke føle mig magtesløs... Så er den her igen. Depressionen. Det er efterår. Jeg håber hvert år at det er anderledes, men 11 års data viser at kun et enkelt år har jeg ikke haft en depression på denne årstid. Og der tog jeg til Australien d. 3 sep, ganske bevidst for at undgå denne tid. Jeg har fuldstændig mistet håbet, og depressionstankerne har overtaget. Jeg kan ikke se noget lys. Det er skruen uden ende. Jeg kæmper og kæmper og kæmper, men den kommer bare. Uan...
Læs mere

EN-AF-OS… Hvad betyder det for mig?

Af Helene Lykke Egvang Nogen gange løber dagene bare fra en... Det undrer mig lidt for jeg synes ofte mine dage slæber sig afsted i hverdagen, men nu er det pludselig hele 2 mdr siden jeg skrev her sidst. Der har været flere aktiviteter end normalt, men jeg har også haft lidt blokade for det at sætte mig ned og fokusere mine tanker længe nok til at skrive et indlæg. Nu prøver jeg igen og håber jeg kan komme godt i gang med skriveriet igen :) Jeg er blevet spurgt om jeg ville skrive lidt om det frivillige arbejde jeg laver ved landskampagnen EN-AF-OS så det vil jeg prøve på... Meget kort...
Læs mere

Den svære balancegang…

Det føles som om alt i mit liv handler om balance siden sygdommen kom på banen. Balance i humøret, balance i energien, balance mellem lyst og pligt, balance mellem lyst og hensyn til min sygdom... Nu er det f.eks. et par uger siden jeg har skrevet noget her. Det er fordi der har været en masse tunge ting jeg skulle og jeg har været nødt til at prioritere hvor jeg bruger min energi og mine mentale kræfter. Jeg elsker at skrive og det hjælper mig at sætte mine tanker på skrift. Men det kræver også at jeg kan samle tankerne, plus at det jo er ting der er svære jeg skriver om, så det kan o...
Læs mere