
Skjoldet

Hejsa
Jeg hedder Lærke og er 19 år gammel. Jeg har ingen uddannelse endnu, da jeg har mødt nogle bump på vejen, som har gjort det svært for mig at færdiggøre gymnasiet. Nu vil jeg prøve at blogge her – især fordi jeg selv mangler nogle – med samme problemstilling som mig – at spejle mig i eller føle mig ligedan med.
I maj 2013 brød jeg sammen med stress. Jeg blev sygemeldt resten af 1.g og siden da kan man vist godt sige at det kun er gået ned ad bakke. I juni 2014 blev jeg indlagt på psykiatrisk hospital Risskov første gang. Diagnosen lød på depression og angst. Siden er den ændret til emotionel ustabil personlighedsstruktur af Borderline type – eller bare Borderline. Borderline er en personlighedsforstyrrelse der gør det svært at have en normal hverdag – for mig betyder det rigtig mange indlæggelser. Jeg har tit mange selvskadende- eller selvmordstanker – hvilket er det der virkelig spænder ben for mig.
Jeg er relativ ”ny” i sygdommen – og det kan gøre det svært helt at acceptere at man er syg. Jeg prøver tit at ”glemme” det – men lad mig bare afsløre at den strategi ikke fungerer! På bloggen