Skjoldet

Hun holder skjoldet op foran sig. Kæmper for at vise sin styrke. Strækker sine rystende hænder frem, så skjoldet kommer længere ud. Så beskyttelsen er fjernere fra hende, men fylder mere. Så hendes eget rum bliver større. Hun prøver at fylde det med mod. Hun prøver at lade sig fylde det med mod. Hun hører deres tunge skridt. Deres stride stemmer. Deres ord, som rammer så hårdt. Manglen på forståelse. Hun prøver at løbe – flygte. Men hun står bare der – helt stille og fast, som er hun støbt i cement. Hun tager fra med skjoldet. Hun falder sammen. Kryber sammen i det rum, hun selv har opfu...
Læs mere

Så fiks det dog

”Jeg kan ikke fikse det – jeg kan ikke gøre det om” Og netop det er problemet. At man ikke kan fikse sine fejl. At man ikke kan fikse andre menneskers fejl. Uanset om de påvirker dig eller ej – så er det dit eget problem at få det fikset, så det ikke er det, der påvirker dig mest i din hverdag. Så det ikke er det, som slår dig ud af kurs. Det er dit arbejde, din opgave, dit job, at fikse hvad andre mennesker bringer af skidt ind i dit liv. Og måske netop derfor er livet ondt. Måske netop derfor gør livet ondt. Måske netop derfor vil jeg det ikke mere. Jeg kan ikke fikse hvad andre har gjort...
Læs mere

Når frygten spænder ben for mulighederne…

Så kom vi ind i det nye år. Jeg blev udskrevet d. 20 december og har haft det overraskende godt siden. Jeg har haft en hyggelig jul med min mor, et sjovt nytår og nogle ganske okay dage ind i mellem. Det er meget mærkeligt og noget jeg ikke selv helt forstår, men det sker igen og igen... Jeg får det bedre omkring nytår. Jeg tør ikke selv tro på det, men alle omkring mig siger de kan se en forandring. Nu kan jeg bare krydse fingre for at det holder... Netop det med at jeg ikke tør tro på, at jeg kan få det bedre fylder meget lige nu. Jeg er konstant bange for hvornår den næste "tur" komm...
Læs mere