Skrøbelighed

Man kan godt være ekstra skrøbelig i særlige perioder i sit liv. Men hvorfor skal man være som et korthus i storm? Hvirvlende rundt, blæst væk og blæst ned. Jeg tror ikke, man kan vænne sig til det. Vænne sig til at være i stykker. Uanset hvor meget man er det, hvor længe man er det og hvor meget man prøver på at tænke, at det er okay. For det bliver det ikke. Det er fortsætter som værende uudholdeligt. Forfærdeligt. Pinagtigt. Min angst lænker mig til min seng. Jeg kan ikke gå ud af døren. Jeg kan ikke gøre hvad jeg normalt gør – fordi jeg er bange. Ting jeg glæder mig til, dem er jeg tvun...
Læs mere

169

En indre kamp Dæmon mod dæmon Med røg og med damp Som kæmpe kanon   Væk fra det hele Væk fra sig selv I stykker og dele Uden form for held   Selvdestruktion Hele tiden Ny konstruktion Kan skabe freden?     169 dage er gået siden min sidste indlæggelse… Om 2 uger snakker vi 6 måneder. 6 måneder! Faktisk når jeg til netop den milepæl på min 20-års fødselsdag. Det er så uvirkeligt. Altså – både at jeg fylder 20 og dermed bliver ”rigtig voksen” – men sgu også at have klaret mig udenfor psyks mure i så lang tid. Og det der med at b...
Læs mere

Så gik den ikke længere…

316 dage... Så længe klarede jeg den udenfor hospitalet i denne omgang. Forrige fredag blev jeg indlagt igen. Depressionen blev til blandingstilstand, min søvn gik helt af helvede til og jeg havde daglige "sammenbrud" med stærke selvmordstanker. Så da jeg kom ned til min psykolog fredag middag, kom ideen om den brugerstyrede seng hurtigt op. Brugerstyret seng (eller patientstyret indlæggelse) er et tiltag hvor man kan komme ind udenom modtagelsen, jeg skal bare selv ringe og snakke med afdelingen og hvis der er plads kan jeg komme. Jeg har denne mulighed fordi jeg har skrevet en kont...
Læs mere